AGF-FCM er blevet en rival til Københavns derby
På og især uden for banen har AGF og FCM udviklet en rivalisering, der i intensitet matcher FCK og Brøndbys.
AGF
FC MidtjyllandDa en ny æra begyndte i AGF efter tredje nedrykning på otte år, var noget af det første, den ny direktør Jacob Nielsen i det løbet af det første år slog ned på, at FC Midtjylland ikke længere skulle høste AGF's bedste talenter.
Slut med at spillere som Viktor Fischer, Mikkel Duelund og Mikael Anderson skulle en time vestpå, slut med, at AGF skulle være lillebror til FC Midtjylland på banen og i rekrutteringen - ja, over tid lå det også i kortene, at FCM ikke for evigt skulle være Jyllands største klub på bankbogen.
Der er AGF bestemt ikke nået hen endnu: Selv om man har taget store skridt, har FCM taget endnu større.
Men fra at være i tovene efter tre nedrykninger på otte år er AGF blevet en så seriøs og stærk aktør i Superligaen, at man fuldt berettiget ligger på førstepladsen i Superligaen efter en kraftpræstation af alle involverede i en sæson, de fleste af os havde troet skulle være en lunken mellemvare på Sønderjyskes nuværende pointtal, ja måske i virkeligheden på FCK's plads i toppen af bunden.
Artiklen fortsætter efter billedet.
På fansiden og i opmærksomhed er der naturligvis intet, der når i nærheden af det københavnske derby.
Men i rivaliseringens intensitet mellem klubberne og inde på fodboldbanen as we speak, der har FC København og Brøndby IF's rivalisering intet på det jyske topderby.
Flere episoder de seneste år
De har nok aldrig været venner, klubben i Århus med 'gymnastikforening' i sit navn og 'Football Club'-fusionen født i Herning og Ikast i 1999.
På banen og transfermarkedet løb FC Midtjylland lynhurtigt efter fødslen fra AGF på lette fødder og med høj risikovillighed, få år efter skete det samme på talentområdet, hvor FCM stadig er førende i Danmark side om side med FC Nordsjælland og FC København med Brøndby IF lige i hælene.
Men det har først for alvor slået gnister, efter AGF er begyndt at slå tilbage.
I den seneste håndfuld år har der været transfer-tovtrækkeri mellem klubber på ungdomsområdet men mest synligt naturligvis på Superliga-niveau, hvor der var drama og stor uenighed om blandt andre Mikael Anderson, Mads Bech Sørensen og senest i vinter Tobias Bech.
Den kamp har været præget af uligheden, der i den grad eksisterer med langt højere lønninger og evne til at betale store transferbeløb i FCM, også selv om AGF er vokset kraftigt især de seneste fire-fem år.
Det er også to forskellige måder at bygge fodboldhold på med mange unge og ofte dyrt indkøbte spillere i FCM med lige så dyre landsholdsspillere som rygrad, og FCM har som de fleste sæsoner de seneste 15 år et af Superligaens yngste mandskaber.
Der er AGF konsekvent et af de ældste med mange erfarne Superliga-profiler, og de seneste par år har der ingen tvivl været om titlen som Superligaens alderspræsidenter.
Det er to vidt forskellige måder at bygge en fodboldklub på, og som AGF's topplacering viser, har det også sin berettigelse at have dygtige, erfarne og kloge fodboldspillere, der ikke kan sælges for en bøjet femøre men til gengæld kan det vigtigste, nemlig spille fodbold.
Rivaliseringen er stort plus for dansk fodbold
Jeg tør roligt skrive, at de ikke knuselsker modparten i hverken Århus eller Herning og Ikast, og lur mig, om ikke der bliver skrevet nye afsnit i rivaliseringen og kampen om overhånden i Jylland.
En overhånd, AGF lige nu har i tabellen med store strategiske planer knyttet til det nye stadion, mens det strategiske overherredømme til gengæld i den grad stadig er FC Midtjyllands.
Lige nu blegner FC København og Brøndby IF sportsligt i sammenligning med de to jyske guldrivaler, hvilket både skyldes FCM og AGF's gode beslutninger og københavner-klubbernes ditto dårlige de seneste par år, især omkring transfers.
Et sommertransfervindue er nok til at ændre styrkeforholdet, men uanset det må alle i dansk fodbold være glade for, hvordan rivaliseringen i Jylland skubber til niveauet og Superligaen.
Der er liv, masser af liv, uden for hovedstaden, og hvis ellers AGF håndterer de uundgåelige udskiftninger i idealopstillingen det kommende års tid, kommer de til at stikke snuden helt frem igen flere gange det kommende årti.
Kulissen før og under et derby i Parken eller på Brøndby Stadion er der ikke noget, der kan måle sig med i Danmark.
Men der er andre måder at have en rivalisering, og der er der al mulig grund til at glæde sig over det, FC Midtjylland og AGF disker op med i disse år.
