Efter Brøndby-ballade: Som Simeone og Kompany Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Efter Brøndby-ballade: Som Simeone og Kompany

FC Midtjyllands sportschef Kristian Bach Bak er enormt tilfreds med den indsats, Mike Tullberg har leveret som cheftræner siden september sidste år.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

📍Campo i Ikast

Der har stået blæst omkring FC Midtjylland de seneste uger efter en periode med fire ligakampe uden sejr.

Den sejr kom sidste søndag i Brøndby, hvor der til gengæld var mere end almindelig stor tænding på mellem spillerne på banen og de to trænerbænke.

FCM's cheftræner Mike Tullberg fik sit syvende gule kort og en hel del røg i sportsmedierne for temperamentet, noget Tullberg siden selv har talt om (læs mere her).

En, der også efter eget udsagn har temperament, og som vi så i tiden som spiller, er FCM's sportschef Kristian Bach Bak.

Gule kort er ikke noget, man opsøger i klubben, og Mike Tullberg siger selv, at han skal have færre af dem fremover.

Men sportschefen er ikke bekymret over, hvad han ser fra den cheftræner, han var med til at hyre sidste år, tværtimod.

- Når man skal forholde sig til lige præcis udtrykket og passionen, og for mange gule kort, så er det noget, vi snakker om. Ligesom når det går godt, taler vi også om de ting, vi kan forbedre. Der er vi alle mennesker, der forhåbentlig udvikler sig. Det gør jeg og I forhåbentlig også, det bliver man aldrig for gammel til, siger Kristian Bach Bak.

Kristian Bach Bak på et pressemøde.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Og det er selvfølgelig noget, vi også godt er klar over. Hvis du spørger Mike, så tror jeg da, han er den første til selv at sige, at han har fået for mange gule kort, og at han gerne vil have det lavet om. Men grunden til, at Mike er Mike, er hans passion. Den måde, at han hver eneste dag arbejder med alle de små detaljer. Og ja, så er han emotionel.

- I kampen mod Brøndby sad jeg selv lige bagved, og jeg er også en emotionel type med passion. Det var ikke kun for Mike, at det var lige i overkanten, det var alle parter.

Positiv effekt for FCM

Efter FCM-sportschefens mening er folk lige lovlig hurtige til at glemme, hvor megen ros, Tullberg fik, og hvor godt det gik på banen for FCM, indtil man for en lille måned siden røg ud af Europa League mod Nottingham Forest, der nu er i semifinalen.

Efter sportschefens vurdering er det vigtige at holde for øje, hvordan cheftræneren med sit engagement har sat fut på klubben og ikke mindst førsteholdet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Mike kommer med en enorm erfaring i forhold til udvikling af unge mennesker, siger Kristian Bach Bak om Tullberg, der kom fra en årrække i Borussia Dortmund i klubbens talentafdeling og en vikartjans som cheftræner for førsteholdet.

- Han har fået fået de her spillere til at arbejde som en enhed. Osorio, Aral, jeg kan nævne en lang række spillere, der arbejder solen sort sammenlignet med tidligere, hvor vi nogle gang fik lidt hug af jer for, at vi ikke helt var en enhed.

- Nu er det et helt hold, der er på stikkerne til hver eneste træning og kamp. Og det er også på grund af Mike og hans passion.

Spillernes mand

Der var tydelige spændinger mellem spillerne i søndagens kamp i Brøndby, og når Tullberg reagerede så kraftigt og blevet vred, var det efter Bach Baks vurdering også et udtryk for, hvordan den unge cheftræner værner om sine folk.

- Når jeg Simeone er det det, der gør ham til den træner, han er. Når jeg ser Kompany på sidelinjen i Bayern München, som er et af de steder, vi kigger lidt på for inspiration i spillestil. Jamen de trænere står ikke og kigger, når en dommer dømmer forkert, eller hvis en spiller bliver udsat for et eller andet. Så er man der for sine spillere, og der er Mike, som han er, siger Kristian Bach Bak.

Foto: Photo by Thomas COEX

- Det er del af vores udvikling. Vi har før fået smæk for, at vi var kedelige og grå mus. Måske har vi dengang fået færre gule kort. Men det her hænger bedre sammen med FC Midtjylland. Man er fremadrettet, aggressiv og har passion. Når vi ser, hvordan der bliver arbejdet med tingene og de små detaljer, så må Mike ikke lave sig selv om. Men han skal ligesom os andre arbejde med de små ting, der skal arbejdes med.

Den samlede vurdering af cheftræneren hos Kristian Bach Bak er meget positiv, også selv om skuffelsen i klubben vil være meget stor, hvis man misser DM-guldet.

- Det er rigtig positivt. Han er ansat til at flytte kulturen, flytte vores spillestil, og det er et enormt tydeligt aftryk, han har haft. Hvis du spørger spillerne, tror jeg, de aldrig har haft en træner, der snakker så meget med dem, kender til deres familie og baggrund.

- Så de her enorme krav, som alle kan mærke at han stiller, de fungerer kun, fordi han også har den anden del. Det er den side, vi alle sammen ser i klubben dag ud og dag ind. Så ja, vi er enormt tilfredse med Mike, siger Kristian Bach Bak.

Mike Tullberg har overfor Campo forsvaret Ousmane Diao, der fik et rødt kort, der koster karantæne mod AGF og i næste uges midtugekamp mod Sønderjyske.

Læs mere om det her.

FCK-ejer: Budget langt over FCM, Brøndby og AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer