Stortalent kom til FCK i vinter – nu rykker han op på førsteholdet Foto: F.C. København

Stortalent kom til FCK i vinter – nu rykker han op på førsteholdet

FC København har valgt at rykke stortalent Geovanni Ndjee fast op i førsteholdstruppen.

Geovanni Vianney Aboh Ndjee præsenteret i FCK.
Foto: F.C. København

Han har allerede fået chancen for FC København i Superligaen.

Nu bliver det unge angrebstalent Geovanni Ndjee fast op i førsteholdstruppen.

Det skriver FC København på klubbens hjemmeside torsdag eftermiddag.

Ifølge klubbens technical director Nils Koppen er det ganske naturligt.

- Geovanni [Ndjee] har trænet fast med førsteholdstruppen siden sin ankomst, og det er derfor ganske naturligt, at vi nu rykker ham op i truppen. Han har fra sin første tid i klubben vist sit potentiale, og Geovanni har i den grad grebet chancen og accelereret sin udvikling, siger Nils Koppen til klubbens hjemmeside.

FCK's technical director fastslår dog, at der fortsat er meget at lære for den unge angriber.

- Han er stadig i sin transitionsperiode på førsteholdet og i forhold til at blive integreret i Danmark. Men Geovanni har kvaliteterne og potentialet til at blive en fremtidig F.C. København-angriber, og vi glæder os til – sammen med Gio - at bygge videre på hans udvikling, siger Nils Koppen.

Geovanni Vianney Aboh Ndjee præsenteret i FCK.
Foto: F.C. København

Geovanni Ndjee skiftede til FCK fra Kadji Sport Academy i Cameroun denne vinter.

Han er indtil videre noteret for 6 kampe i FCK-trøjen.

Til weekendens kamp i Nørreskoven mod nedrykningsfavoritterne fra Vejle må cheftræner Bo Svensson muligvis undvære et par af de bærende kræfter.

Læs mere her:

Skidt FCK-nyt: Profiler på vippen

Mest læste

Notifications

Notifikationer