Barca redder sig i allersidste sekund på St. James’ Park
FC Barcelona endte med at rage et point til sig i aftenens opgør mod Newcastle.

Uha, FC Barcelona.
Den catalanske storklub formåede at holde stand længe på St. James' Park tirsdag aften - men ikke helt frem til slutfløjt.
Alligevel rejser man hjem med 1-1 i bagagen fra første møde med Newcastle.

Det engelske hjemmehold gjorde god figur i store dele af kampen, og til trods for et mindre spilovertag til den spanske gæst, var det Newcastle der havde nemmest ved at spille sig til chancer.
Alligevel lignede det længe, at Hansi Flick og resten af Barca kunne sætte sig i flyet med 0-0.
Det var lige indtil det 86. minut, hvor et sløset Barca-forsvar blev straffet.
Efter hurtigt kombinationsspil fik Jacob Murphy plads til at slå et indlæg ind til en helt fri Harvey Barnes, der til trods for et dårligt træf på bolden og en lige ved og næsten-redning fra Joan Garcia kunne bryde ud i vild jubel.
Barca havde dog mere tilbage i ærmet, også selvom de fire minutters tillægstid egentlig var løbet ud.
Dani Olmo fik med et par hurtige fødder fremtvunget et straffespark, som Lamine Yamal omsatte stensikkert til et potentielt altafgørende 1-1-mål.
Danske William Osula startede inde for Newcastle og blev pillet ud efter 67 minutter.
FC Barcelona
Newcastle United












