– Vi er for gode til at rykke ned, siger OB-kaptajn
OBs anfører, Rasmus Falk, føler sig sikker på, at fynboerne også er at finde i Superligaen i næste sæson.

OB er kommet for at blive.
Holdet spillede sig tilbage til Superligaen i sidste sæson, og OB skal ikke en tur ned at vende i landets næstfineste selskab efter sommerferien.
De Stribede var ikke langt fra at ende i top seks og skulle spille mesterskabsspil, men OB skal nu spille nedrykningsspil - og holdets anfører, Rasmus Falk, er overbevist om, at OB ikke ender som en af nedrykkerne.
Det siger han til TV 2 Sport.

- Jeg tror vi har haft et rimelig godt take på de hold, der ligger nede i den nederste halvdel af rækken, men det ændrer ikke på, at det er nye kampe, der skal spilles.

- Jeg tør godt at sige, at vi ikke rykker ned. Det er vi for gode til, så det kommer ikke til at ske. Det skal vi ud og vise, hver gang vi går på benene, siger Rasmus Falk til TV 2 Sport.
OB missede top seks med fire point til FC Nordsjælland, der lige nøjagtigt klemmede sig inden for i top seks trods et nederlag til Viborg FF i grundspillets sidste spillerunde.
OB's sportsdirektør har ligeledes udtalt sig om muligheden for nedrykning. Læs mere her:

Rasmus Falk
OB












