Historisk derby i Parken: Brøndbys kvinder tog revanche Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Historisk derby i Parken: Brøndbys kvinder tog revanche

Brøndby IF’s kvinder fik skovlen under FC København i andet forsøg.

Brøndbys kvinder jubler.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kvindeliga | Runde 10
| 3 okt 2026-15.00
FC Copenhagen W
v v t t t
- : -
Brøndby IF (k)
t v v v v

Det var historisk, da Brøndby IF og FC Københavns kvindehold stod overfor hinanden i A-ligaen på Brøndby Stadion i slutningen af august.

Det var nemlig det første derby nogensinde på kvindesiden.

Opgøret blev noget overraskende vundet af FC København, og derfor var det et revanchesultent Brøndby-hold, der lørdag eftermiddag gæstede et velbesøgt Parken til et nyt historisk derby.

Og revanche, det fik Brøndbys kvinder.

Vestegnsklubben løb med en 1-2-sejr, og med 8.047 på lægterne blev der slået ny tilskuerrekord i A-ligaen.

Den hidtidige rekord stod Brøndby for i 2025 med 6.128 tilskuere.

Cecilie Buchberg sendte Brøndby i front kort før pausen, inden Emilie Fink i anden halvleg fordoblede føringen.

Brøndbys kvinder jubler.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sejren sender Brøndby op på A-ligaens tredjeplads, mens de københavnske løvinder ligger næstsidst med seks point i sæsonens første ti kampe.

Brøndby ligger á point med FC Nordsjælland på andenpladsen og har fire point op til HB Køge på førstepladsen.

Holdet fra Køge, der senere på måneden møder mægtige FC Barcelona i Champions League, og FC Nordsjælland har dog en kamp i hånden.

Fredag aften spillede herreholdet træningskamp inde på Brøndby Stadion:

Dyr træningskamp for Brøndby? Her er status

Mest læste

Notifications

Notifikationer