Fanget mellem to landshold: Fik had på Instagram Soccer Football - Sweden presents new coach Graham Potter - SvFF's Office, Solna, Sweden - October 20, 2025 New Sweden coach Graham Potter during the press conference Pontus Lundahl/TT News Agency via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN.

Fanget mellem to landshold: Fik had på Instagram

Det kan ryge trælse beskeder i indbakken, når man skal vælge landshold.

Soccer Football – Sweden presents new coach Graham Potter – SvFF’s Office, Solna, Sweden – October 20, 2025 New Sweden coach Graham Potter during the press conference Pontus Lundahl/TT News Agency via REUTERS ATTENTION EDITORS – THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN.

Hvem skal man stille op for i landsholdsfodbold?

Det spørgsmål skal en del unge fodboldspillere og deres bagland stille sig selv i en globaliseret fodboldverden, hvor fodboldforbund også spekulerer aktivt i at finde spillere i andre lande med rødder, der kan komme lige netop fodboldforbundets udvalgte hold til gode.

Det dilemma har Besfort Zeneli, midtbanespiller for Sverige og Union Saint-Gilloise, stået i.

Han skiftede over til Sverige efter at have spillet for Kosovos U/21-landshold i 2023.

Had i indbakken

Zeneli er opvokset i Sverige og spillede i 17 år i Elfsborg, men skiftet til det Sverige, han var tæt tilknyttet til, var ikke populært blandt alle Kosovos fans.

- Ja, min Instagram eksploderede en overgang. For Kosovo ville udtage mig, og jeg havde takket nej til holdets manager. Han gik ud og sagde det. Efter det fik jeg meget had og en masse ting. Men ja, det er en del af fodbold. Det er følelser, siger Zeneli til Fotbollskanalen.

Midtbanespilleren tog situationen ganske afslappet, selv om han gerne havde været truslerne foruden.

Sveriges landstræner Graham Potter. Foto: Pontus Lundahl/TT News Agency via REUTERS /Ritzau Scanpix

- Jeg grinede faktisk mest af det. Jeg viste det til min familie og mine venner. Men nej, jeg var ikke bange. Det er sådan, de reagerer, og det skal de have lov til. Hvis de ikke har noget bedre at tage sig til, så må det være sådan, siger Besfort Zeneli.

Zeneli er del af Graham Potters svenske landshold, der skal forsøge at slå sig forbi Ukraine i VM-kvalifikationen på vejen til VM 2026.

Mest læste

Notifications

Notifikationer