Medie: Så mange millioner betaler 3F for Superligaen Foto: Claus Fisker/Scanpix 2026

Medie: Så mange millioner betaler 3F for Superligaen

3F har forlænget sin aftale med Superligaen, men ikke uden at betale i dyre domme.

Superliga inden kamp mellem FCM og Silkeborg IF.
Foto: Claus Fisker/Scanpix 2026
Rygtehistorie3F Superligaen

3F fortsætter som hovedsponsor af Superligaen.

Det meddelte Divisionsforeningen i en pressemeddelelse tidligere tirsdag.

Parterne har indgået en ny aftale, som gælder for de kommende to sæsoner og dermed strækker sig frem til sommeren 2028.

Superliga inden kamp mellem FCM og Silkeborg IF.
Foto: Claus Fisker/Scanpix 2026

En sådan aftale koster selvsagt penge, og ifølge Bold har fagforeningen da også måttet grave ganske dybt i lommerne.

Ifølge mediets oplysninger betaler 3F samlet set 30 millioner kroner for den nye aftale, altså 15 millioner kroner per sæson.

Der er udelukkende tale om en eksponeringsaftale, altså den eksponering som 3F får, når Superligaen omtales.

3F har været hovedsponsor for Superligaen siden foråret 2019, og siden 2019/20-sæsonen har den derfor heddet 3F Superligaen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer