Nye græsgange? Allsvenskan-dansker åben for skifte
Victor Lind vil ikke afvise et klubskifte i vinterens transfervindue.

Ti mål og fire oplæg i 27 Allsvenskan-kampe bød sæson 2025 på for danske Victor Lind.
Det tidligere FC Midtjylland-talent var en af de bærende kræfter på Brommapojkarna-holdet i sidste sæson, og det har angiveligt affødt interesse i ham fra Malmö FF.
I januar-transfervinduet for præcis ét år siden skiftede han til Brommapojkarna, og han vil ikke afvise et skifte blot et år senere.
- Jeg er åben for begge ting (at blive og skifte, red.), og transfervinduet er ikke lukket endnu, så vi må se, hvad der sker. Min agent tager sig af det, siger Lind til Fotbollskanalen.
Svenske Aftonbladet meldte i weekenden om interesse i danskeren fra Malmö, men Lind afslører i interviewet, at han ikke har hørt noget fra Allsvenskan-storklubben.

- Der har ikke været nogen kontakt, så vidt jeg har hørt. At en klub som Malmö holder øje med dig betyder, at du har gjort det godt. Jeg vil fortsætte med at gøre det så godt, jeg kan, siger han.
Lind fik 44 kampe for FC Midtjyllands førstehold inden skiftet til Brommapojkarna.
Følg transfervinduets sidste dag lige her:

Malmö FF












