Krisen kradser: Eriksen og Wolfsburg i frit fald
Wolfsburg kommer tættere og tættere på nedrykningsstregen i Bundesligaen.

Det kører bare ikke for Wolfsburg.
Fredag aften tabte mandskabet for 11. gang i sæsonen, da holdet blev slået på udebane mod FC Köln.
Christian Eriksen var med fra start og måtte se de grønblusede tabe med 1-0.
Kampens enlige scoring faldt efter knap en halv time, hvor Linton Maina scorede på et langskud, der lå for yderligt for Kamil Grabara i Wolfsburg-målet.

Wolfsburg skabte nærmest intet i første halvleg, der desuden ikke bød på en eneste Wolfsburg afslutning på mål.
Fra anden halvlegs start blev Adam Daghim bragt i spil, mens Jesper Lindstrøm en halv time senere fulgt efter, men de tre danskere kunne ikke ændre på, at klubben måtte indkassere endnu et nederlag.
Wolfsburg var ellers meget på kuglen i anden halvleg og kom frem til flere chancer, men udligningen udeblev.
Nederlaget betyder, at Eriksen og kompagni ligger nummer 13 i Bundesligaen - blot fire point over nedrykningsstregen.
Følg transfervinduet lige her:

FC Köln
Wolfsburg












