Medie: FC København tæt på Bundesliga-back Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: FC København tæt på Bundesliga-back

FC København er ifølge Bold få detaljer fra at have en ny back på plads.

Aurelio Buta i kamp for Eintracht Frankfurt.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

FC København har ledt med lys og lygte efter en ny højreback.

Ifølge Bold er enden på hovedstadsklubbens søgen nær.

Mediet erfarer nemlig, at FCK er tæt på at hente Aurelio Buta.

Den 28-årige højreback kommer i givet fald til fra Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt.

Der er tale om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Portugiseren har en fortid i Benfica og Royal Antwerp, inden han blev hentet til Eintracht Frankfurt i 2022.

Senest har han været udlejet til Stade Reims i Frankrig.

Meldingen kommer kort tid efter Tipsbladets beretninger om, at Oliver Sonne skifter til Sparta Prag.

Den tidligere Silkeborg IF-back har ellers været sat i forbindelse med den "ledige" position i FCK, men begge parter virker nu til at have fundet andre løsninger.

Aurelio Buta i kamp for Eintracht Frankfurt.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Aurelio Buta hentes ind som en erstatning for langtidsskadede Rodrigo Huescas. FCK har allerede hentet Kenay Myrie, der med sine bare 19 år endnu ikke er udset en rolle som førstevalget på den position.

Aurelio Buta har i alt noteret sig for 70 kampe for Frankfurt. I denne sæson er det blevet til fire kampe i Bundesligaen og et enkelt indhop i Champions League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer