Neestrup sammenligner med United: Højlund er et godt sted Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Neestrup sammenligner med United: Højlund er et godt sted

Jacob Neestrup står tirsdag overfor en af klubbens tidligere spillere i Rasmus Højlund.

Jacob Neestrup smiler bagved mikrofonen til pressemøde + Rasmus Højlund juble rmed armene til siden og åben mund.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

📍 Campo i Parken

Rasmus Højlund er tilbage i Parken. Ikke for at spille med landsholdet, men for at møde sin tidligere klub, FC København, i Champions League.

Han og resten af Napoli-mandskabet overfor Jacob Neestrups tropper, der skal på lidt af en opgave mod de forsvarende vindere af Scudettoen.

Og det er mod en Rasmus Højlund, der igen har fundet målformen under klubbens træner Antonio Conte. Netop dét høster roser ved dagens pressemøde, hvor Neestrup tilsmilede den tidligere FCK'ers sæson.

- Jeg synes, at jeg ser Rasmus [Højlund] på en måde, hvor han er i en klub og et team med en træner, der bruger ham på den måde, som Højlund skal bruges. Det er måden, han bruger sin krop både mod bolden, men specielt dybt, i den måde, de sætter ham op og transporterer i boksen, indleder Jacob Neestrup.

Jacob Neestrup smiler bagved mikrofonen til pressemøde.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi ved alle, at "Rasmus from Copenhagen" er en hårdtarbejdende spiller under Conte i form af at være aggressiv mod bolden, defensivt også, og det passer ham godt.

Cheftræneren drager paralleller til gruppespillet for to år siden, hvor Rasmus Højlund ligeledes stod overfor FC København i en Manchester United-trøje.

Her scorede Højlund to gange i Parken, og FCK vandt med 4-3 i opgøret, der blev spillet i Parken.

Rasmus Højlund juble rmed armene til siden og åben mund.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er let at se, når du analyserer Napoli, men også Rasmus, at han er et rigtig godt sted, i forhold til da vi faktisk spillede mod ham for to år siden med Manchester United.

- Så godt gjort af Napoli, træneren (Antonio Conte, red.) og selvfølgelig også Rasmus. Vi er meget glade for, lyder det afsluttende fra Jacob Neestrup.

Se klippet fra pressemødet i videoen øverst.

Rasmus Højlund og Napoli ligger side om side med FC København i tabellen, hvor begge forud for syvende ligafasekamp lige akkurat ligger på en playoff-plads.

Kampen mellem FC København og de forsvarende italienske mestre fra Napoli sparkes i gang klokken 21:00 i Parken.

Campo dækker kampen fra nationalarenaen.

Jacob Neestrup kunne berette om smil fra FCK-lejren efter et negativt efterår. Læs mere her:

Smiler igen: Sådan slap Neestrup og FCK negativt efterår

Mest læste

Notifications

Notifikationer