Højlund-makker og målmandsfejl sikrer Napoli-titel Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Højlund-makker og målmandsfejl sikrer Napoli-titel

David Neres blev den store helt for Napoli i Super Coppa Italiana-finalen.

Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Forud for opgøret blev makkerskabet mellem Rasmus Højlund og David Neres fremhævet i de italienske medier.

Det var dog blot den ene af dem, der mere eller mindre egenhændigt sikrede dem Super Coppa Italiana-titlen i finalen mod Bologna mandag aften.

For David Neres stod bag begge scoringer i kampen, selvom Bologna-keeperen måske også havde en finger eller to med i målene.

Han så i hvert fald ikke alt for god ud.

Efter 39 minutter fik den 28-årige brasilianer første gang bolden i kassen, da han trak ind i banen fra højresiden og flere meter udenfor feltet krøllede bolden op i det fjerneste målhjørne på fornem vis.

Bologna-keeperen havde ellers frit udsyn til bolden, der også var længe undervejs. Han fik faktisk også lappen på, men højrehånden var ikke stærk nok til at vifte Neres' forsøg uden om stolpen.

Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Efter knap en times spil var det igen en kombination af Bologna-keeperen og Højlunds bedste Napoli-kammerat, der gav en scoring.

Højlund og hans makker starter i finale for Napoli foto
Højlund og hans makker starter i finale for Napoli

Denne gang var det en aflevering fra målvogteren, som Neres opsnappede i Bologna-feltet og let løftede hen over keeperen.

Bologna og Jens Odgaard formåede ikke at svare igen, og dermed er Napoli vinder af Super Coppa Italiana.

Det er blot tredje gang i historien, at Napoli løber med hædren. De to foregående var i 1990/91- og 2014/15-sæsonen. Bologna har aldrig tidligere vundet trofæet.

I forbindelse med opgøret har sportsdirektøren rost Rasmus Højlund og givet en lidt anderledes klingende besked til en af danskerens angrebskollegaer. Det kan du læse mere om her:

Napoli-boss roser Højlund – kollega skal steppe op foto
Napoli-boss roser Højlund – kollega skal steppe op

Mest læste

Notifications

Notifikationer