Kenneth Andersen færdig i FCM’s søsterklub
Kenneth Andersen forlader CD Mafra, skriver den portugisiske klub.

Den portugisiske klub CD Mafra vinker farvel til Kenneth Andersen.
Den tidligere FC Midtjylland-træner er dermed færdig i sin stilling som 'Head of Scouting' i klubben. En rolle, han har besat siden juni 2023.
I et opslag på Instagram forklarer klubben, at Kenneth Andersen har været en del af deres familie, men også en del af den nedtur, som klubben har oplevet med nedrykning til den tredjebedste række i Portugal.
Klubben skriver desuden:
- Vi sætter dyb pris på hvert øjeblik, hver træning og hvert smil. Hans arbejde, hans filosofi og hans evne til at bringe mennesker sammen har sat et spor. CD Mafra mister en god træner og ven.

- Vi ønsker, at din tilbagevenden til Danmark bliver succesfuld, og at det altid vil være en del af vores historie, afslutter klubben.
Kenneth Andersen tilbragte knap 13 år i FC Midtjylland, inden han tog jobbet i Mafra, hvor han har besat roller som U19-træner, assistenttræner og cheftræner.
CD Mafra er ejet af Ander Holch Povlsen, der også ejer FC Midtjylland.
Flere FCM-spillere har tørnet ud for den portugisiske klub. Læs mere her:

FC Midtjylland












