Eks-Barça-chef: Derfor valgte vi Raphinha over Antony Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Eks-Barça-chef: Derfor valgte vi Raphinha over Antony

I 2022 overvejede FC Barcelona at købte Antony i Ajax, men valgte i stedet at købe Raphinha i Leeds.

En collage af Raphinha og Antony
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Raphinha var en af kandidaterne til at løbe med Ballon d'Or tidligere på året efter en fremragende sæson.

Den brasilianske kantspiller spillede sit livs bedste fodbold og vandt alle tre hjemlige turneringer i Spanien med FC Barcelona. Hans karriere kunne dog have set meget anderledes ud i dag.

I podcasten 'Stick to Football' afslører den tidligere Barcelona-sportsdirektør, Jordi Cruyff, der er søn af Johan Cruyff, nu, at den spanske storklub gik og overvejede at købe en anden brasilianer i stedet for ham.

- Jeg kan huske, at vi havde brug for en kantspiller, og valget stod mellem mellem Raphinha og Antony. Der var flere ting, der afgjorde, at vi endte med Raphinha, siger Cruyff i podcasten.

En collage af Raphinha og Antony
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix / Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Barcelona har i nogle år været i økonomiske problemer, og det var en af årsagerne til, at de ikke købte Antony, der senere blev solgt fra Ajax Amsterdam til Manchester United.

En anden årsag var det faktum, at Antony spillede i Æresdivisionen kontra Raphinha i Premier League for Leeds, siger legendesønnen.

- Vi havde økonomiske problemer med fair play-reglerne, og Antony endte med at blive solgt for langt flere penge, end nogen havde forventet.

- Vi blev også nødt til at træffe et valg ud fra tanken: "Okay, han har succes i Premier League, og hvis tingene går galt (i Barca, red.), så kan vi få vores penge igen#.

- Dengang tænkte vi, at hvis vi hentede en spiller i Holland, og det gik galt, så ville vi aldrig få pengene igen, forklarer Cruyff.

Raphinha har iført sig Barcelona-uniformen 156 gange, hvor han er noteret for 58 mål og 54 oplæg.

Jordi Cruyff stoppede som sportsdirektør i Barca i 2023.

Michael Laudrup er imponeret over en af Raphinhas holdkammerater:

Michael Laudrup er overrasket over Roony Bardghji foto
Michael Laudrup er overrasket over Roony Bardghji

Mest læste

Notifications

Notifikationer