Esbjerg-anfører hevet ud: Ikke min beslutning
Lasse Vigen kunne godt være fortsat, men blev skiftet ud midtvejs i anden halvleg mod F.C. København.

📍 Campo på Blue Water Arena
Esbjerg jagtede et stort comeback, men det skulle være uden holdets mest prominente navn på banen.
Anfører Lasse Vigen blev onsdag skiftet ud efter 65 minutter af kampen mod F.C. København, som endte med et 2-4-nederlag.
Efter kampen fortæller Vigen, at han ikke vidste, hvorfor han blev skiftet ud.
- Tja, det er et godt spørgsmål. Jeg var ikke mere træt end så mange andre, men det er klart, det er sent på sæsonen, og vi spillede også for et par dage side.
- Så det var mig der røg ud. Jeg kunne fint have spillet videre, men det er ikke op til mig at tage den beslutning, udtaler Vigen til Campo efter opgøret.
Han fortæller, at han ikke selv kommer til at spørge efter en forklaring på udskiftingen hos træner Sancheev Manoharan.
Men den 31-årige Esbjerg-stjerne har sit egen forklaring.

- Nogen gange kan dåbsattesten pege lidt i retning af, at den gamle skal ud. Men det er, hvad det er, slutter Esbjerg-anføreren.
Læs Campos Konklusion fra kampen her.

Esbjerg fB












