Bayern eller Barca? Franculino kan gå hele vejen Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bayern eller Barca? Franculino kan gå hele vejen

Franculinos gode kammerat i FC Midtjylland tror på angriberens fremtidsmuligheder.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Ikast

Han er ikke til at komme udenom, Franculino Djú.

Han scorer og scorer i Superligaen.

Torsdag aften er han givetvis med fra start, når FCM jagter overraskelsen i Europa League mod AS Roma.

Og interessen for forwarden er større end nogensinde, hvilket ikke siger så lidt med klubber som Arsenal, der allerede var interesserede et halvt år efter Franculinos skifte fra Benfica.

Navnet 'Franculino' er dukket op med Bayern München og FC Barcelona på rygtebørsen, og snart er halvdelen af Premier League blevet sat i forbindelse med landsholdsangriberen.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau/Scanpix/Ritzau Scanpix

Selv tager Franculino interessen med ro, og cheftræner Mike Tullberg slår igen og igen fast, at angriberen ingen steder skal i januar.

Det var også budskabet, da Campo talte med Kristian Bach Bak, sportsdirektør, i sidste uge.

Men når den dag kommer, hvor Franculino skal sælges, tror kammeraten Darío Osorio fuldt og fast på forwarden.

Det fortæller Darío Osorio i et længere interview med Campo.

- Hans niveau er højt nok til, at han kan nå så langt, som han gerne vil, siger Darío Oosrio.

- Han ved, hvor langt, han gerne vil, og hvis han beslutter sig for det, tror jeg på, at han kan opnå det, siger den chilenske kantspiller.

Flot Superliga-sæson

Darío Osorio ser Franculino som en betydelig del af forklaringen på, at FC Midtjylland har klaret sig godt i sæsonen indtil nu.

- ’Francu’ har scoret mange mål, og Philip [Billing] er en god og erfaren spiller, der bidrager med al den erfaring, han har fra sin karriere, så det er faktorer, der har komplimenteret holdet, siger Darío Osorio.

Læs også et stort interview med Darío Osorio torsdag om udviklingen i FC Midtjylland og det, chileneren har arbejdet på at blive bedre til.

Eftertragtet FCM-stjerne: Her er planen foto
Eftertragtet FCM-stjerne: Her er planen

Mest læste

Notifications

Notifikationer