Rasende City-profil: Hvad er reglen?
Efter nederlaget til Newcastle var Rúben Dias alt andet end tilfreds med behandlingen af sin målmand.

På en dag, hvor Manchester City kunne have lagt pres på Arsenal, tabte de på udebane til Newcastle i Premier League.
Hjemmeholdet gik hårdt til Manchester Citys keeper Gianluigi Donnarumma på deres dødbolde, hvilket frustrerede midtstopper Rúben Dias.
- På deres andet mål er Gigi (Gianluigi Donnarumma, red.) på sin plads, men bliver skubbet væk, og der er ingen konsekvens. Det bliver tilladt. Jeg har lige set det på video.
Donnarumma stod en flot kamp for Manchester City, men blev altså passeret på en dødbold ved Newcastles anden scoring.
- Hvad er meningen med, at deres spiller skubber vores målmand ud af målet? Hvad tillader vi og hvor længe?
- Nogle gange tillader man det, andre gange ikke. Hvad er reglen? Hvad må man faktisk, fortæller Rúben Dias ifølge Sky Sports.

Det var Harvey Barnes, der scorede begge Newcastles mål på en dag, hvor Erling Haaland ikke var skarp.

Manchester City
Newcastle United












