Bænket SIF’er: Jeg har mere at give Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

Bænket SIF’er: Jeg har mere at give

Jeppe Andersen afviser, at han er kommet i overskud hos Silkeborg IF.

Jeppe Andersen har bolden
Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

📍Campo i Silkeborg

Silkeborg IF sagde i sommer farvel til to af deres helt store profiler på midtbanen.

Kontraktfrie Anders Klynge byttede den silkeborgensiske tilværelse ud med et norsk eventyr hos Bodø/Glimt, imens midtbaneslideren Pelle Mattsson senere i vinduet tog turen til East Anglia og en tilværelse i engelske Norwich City.

Det efterlod selvsagt et gabende hul på midtbanen, men med tilkomsten af Rami Al Hajj og Villads Westh, er Silkeborg atter godt dækket ind.

Og når Mads'erne - Larsen og Freundlich - starter de fleste kampe, har det ikke efterladt meget plads til Jeppe Andersen i denne sæson, der mest af alt har været henvist til bænken. Og det er en uvant situation, fortæller han til Campo.

Den alsidige midtbanespiller kom til klubben i sommeren 2024, og fik hurtigt etableret sig på mandskabet fra Søhøjlandet. Debutsæsonen bød blot på ét enkelt opgør, hvor den tidligere Esbjerg-spiller ikke kom i aktion.

I denne sæson er midtbanespilleren dog i højere grad blevet henvist til bænken, og det er en uvant situation for ham.

- Jeg har aldrig været i en position i min karriere, hvor jeg har spillet så lidt, som jeg gør nu. De sidste tre-fire år, der har det været lidt blandet med spilletid. Men inden det, i min karriere, har jeg altid spillet. Så det er lidt en uvant situation.

Situationen tager han med ophøjet ro, men han understreger, at tilværelsen på bænken ikke er at foretrække.

Du kan se interviewet øverst i artiklen.

Jeppe Andersen har bolden
Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

- Men det er måske også naturligt nok, når man bliver ældre. Så det tager jeg ikke så tungt - men dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil spille, fortæller han.

Han afviser også, at han er kommet i overskud i Silkeborg, hvor specielt Villads Westh på det seneste er kommet ind på holdet og har gjort god figur.

- Det synes jeg faktisk ikke, jeg er. Det gør jeg ikke.

I samme ombæring understreger han, at der stadig er mere at give af for ham i Superliga-øjemed.

- Jeg føler, at jeg stadigvæk har det, der skal til, og har niveau til at spille Superliga. Og havde jeg ikke følt det, så havde det været en anden snak - hvis jeg kunne se hver dag ude på træningsbanen, at jeg bare blev kørt over. Men det er ikke tilfældet, så der er stadig noget at give af, fortæller han til Campo.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Lurer et skifte?

Ændrer situationen sig ikke, kunne det godt trække op til et skifte til vinter for Jeppe Andersen. I hvert fald er den garvede midtbanespiller ikke afvisende over for, at et skifte kan komme på tale.

- Det ved jeg ikke. Det må tiden vise. Der kan ske alt muligt i fodbold, og der er kontraktudløb til sommer, og så tager vi den derfra.

- Det kan være, at der sker noget nu til vinter, det kan være, der ikke sker noget som helst. Vi ser på det, siger han.

Jeppe Andersen har fået spilletid i otte Superliga-kampe i denne sæson - heraf to som starter.

Næste gang Jeppe Andersen har mulighed for at komme i aktion for Silkeborg IF, er på fredag. Her tager de imod AGF hjemme på kunstgræsset i Silkeborg i et opgør, der starter klokken 19.00.

SIF-bet: Forsvarsprofil spiller formentlig ikke mere i år foto
SIF-bet: Forsvarsprofil spiller formentlig ikke mere i år

Mest læste

Notifications

Notifikationer