Åh nej: Brøndby nærmer sig pinlig Superliga-rekord
Brøndby IF skal ikke spejde alt for langt ind i fremtiden, før en negativ rekord melder sig.

377 minutter uden mål.
Det er realiteten for Brøndby IF, der i årets første Superliga-kampe ikke har scoret en eneste gang.
0-0 hjemme mod Randers, 0-1 ude mod Viborg, 0-0 hjemme mod Sønderjyske og senest 0-0 ude mod FC Midtjylland.
De mange minutter er lige nu Superligaens med afstand længste målløse periode - men hvor rangerer den i et historisk perspektiv?

Brøndbys nuværende målkrise er klubbens næstlængste nogensinde.
I 2021/22-sæsonen nåede man således op på hele 539 minutter uden mål.
Krisen fra fire år siden er den tredjelængste i Superligaens historie blandt de nuværende klubber i landets bedste række, kun overgået af Silkeborg IF i 2001/02 og Randers FC i 2016/17.
Randers FC's målkrise på 654 minutter er den største målkrise nogensinde i Superligaens historie - også medregnet klubber, der ikke spiller med i landets bedste række lige nu.
Brøndby er lige nu to kampe fra at slå sin egen rekord for flest minutter uden mål, mens man med tre mere kampe uden mål bare skal bruge otte minutter af en fjerde kamp, før man sætter sig på den værste målkrise nogensinde i Superligaen.
Nedenfor får du overblikket over de nuværende Superliga-klubbers værste målkriser nogensinde:
Superliga-klubbernes værste målkriser
1. Randers FC - 654 minutter - 2016/17
2. Silkeborg IF - 548 minutter - 2001/02
3. Brøndby IF - 539 minutter - 2021/22
4. OB - 527 minutter - 2016/17
5. AGF - 498 minutter - 2021/22
6. Sønderjyske - 495 minutter - 2018/19
7. Vejle Boldklub - 443 minutter - 2001/02
8. FC København - 438 minutter - 2012/13
9. Viborg FF - 420 minutter - 2016/17
10. FC Nordsjælland - 401 minutter - 2019/20
11. FC Midtjylland - 369 minutter - 2000/01
12. FC Fredericia - 334 minutter - 2025/26
Kilde: SuperStats
Brøndby IF












