Islandsk FCM-profil må se VM fra sofaen: Folk er knuste
Island missede VM-billetten, og det er en sur pille at sluge, siger Elías Ólafsson

Island kommer ikke med til VM i Nordamerika næste sommer.
Det er en kendsgerning, efter nationen søndag tabte med 2-0 til Ukraine.
Island gik ellers ind til opgøret med de bedste forudsætninger, da man modsat Ukraine kunne nøjes med at få uafgjort.
Sådan endte dog ikke på grund af to sene ukrainske scoringer, og det gør ondt på de islandske spillere, siger FC Midtjylland-målmanden, Elías Ólafsson.
- Folk er knuste. Det er alles drøm at komme med til VM, men den chance er væk nu. Vi må ikke lukke så lette mål ind. Folk står og sover - og det gjorde jeg også selv.

- Jeg troede ikke, de ville score – indtil de gjorde. Vi var under stort pres, og de havde meget af bolden i anden halvleg. Men på samme tid følte jeg egentlig ikke, at de ville score, siger en skuffet Ólafsson til Fótbolti.
Ólafsson vogtede buret i alle Islands seks kvalifikationskampe, hvor han i alt lukkede 11 mål ind.
25-årige Ólafsson har 13 landskampe under bæltet.














