Billederne taler sit tydelige sprog: Det er et eventyr, siger irsk helt Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

Billederne taler sit tydelige sprog: Det er et eventyr, siger irsk helt

Med tre sejre i de tre sidste puljekampe lever Irlands VM-drøm.

Irland-spillere løber efter Trøy Parrott efter scoring.
Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
| 16 nov 2025-15.00
Ungarn
u t v u v
2 : 3
Slut
Irland
u t t v v
D. Lukács
3'
B. Varga
37'
T. Parrott
15'
T. Parrott
80'
T. Parrott
90'+6'

Skulle man være i tvivl om, hvad det betyder for Irland, så taler billederne fra slutminutterne efter kampen mod Ungarn sit tydelige sprog.

Troy Parrott fuldførte sit hattrick i 96. minut, men det altoverskyggende var, at han sparkede Irland på andenpladsen i VM kvalifikationens pulje F, så irerne ender i playoffrunden.

Helten, der har store aktier i Irlands comeback i puljen, fortæller efter slutfløjt om det eventyr, som han kalder den seneste tid med det irske landshold.

- Jeg sagde efter kampen mod Portugal, at det var det, drømme er lavet af. Men jeg tror, at jeg aldrig får en bedre aften i mit liv nogensinde, fortæller han til RTE Sport og fortsætter:

- Det er et eventyr. Noget, man ikke engang har kunne drømme om, lyder det fra Troy Parrott.

Troy Parrott scorede begge scoringer for Irland i 2-0-sejren over Portugal i næstsidste puljekamp, og scorede altså hattrick i sidste opgør mod Ungarn.

Playoffpladsen var næppe noget det irske folkefærd havde sat næsen op efter. Med tre kampe tilbage af kvalifikationspuljen var Irland uden sejr i kvalifikationspuljen og med blot ét point nederst i gruppen.

Men efter sejr i de tre sidste kampe mod Armenien, Portugal og senest mod Ungarn, har Irland stadig har mulighed for at komme til VM næste år.

Læs mere om kampen, hvor Troy Parrott altså scorede hattrick:

Irlands talisman sikrer playoff efter vildt comeback foto
Irlands talisman sikrer playoff efter vildt comeback

Mest læste

Notifications

Notifikationer