U21-landsholdet deler i amerikansk test
Det danske U21-landshold spillede lige op med USA’s U21-landshold.

Der var ikke noget, der kunne skille det danske U21-landshold fra det amerikanske fredag aften.
Her tørnede de unge talenter nemlig sammen i Nørreskoven i Vejle til en testkamp, der endte 1-1.
Lars Knudsens tropper kom ellers bedst fra land, da Clement Bischoff kom på måltavlen efter bare 11 minutters spil.
Den nu tidligere Brøndby-stjerne havde sidste fod på et flot angreb, hvor han på elegant vis drejede bolden over i det lange hjørne.

Det lykkedes dog amerikanerne at få et kryds med fra Vejle, da Jackson Hopkins fik sørget for pointdeling.
Det danske U21-landshold spiller næste gang en vigtig kamp i U21-EM-kvalifikationen, når Belarus byder op til kamp tirsdag eftermiddag klokken 15:00.
Her skal Danmark holde snor i Østrig og Belgien, der ligger på henholdsvis første- og andenpladsen i kvalifikationspuljen med syv point hver.
Det danske U21-landshold har fire point forud for mødet med Belarus.
U21-landsholdet












