Frisparkshelt efter pokal-drama: Vi dominerede Brøndby Foto: 50090 Johan Nilsson / TT/Ritzau Scanpix

Frisparkshelt efter pokal-drama: Vi dominerede Brøndby

Selvtilliden hos Nicklas Røjkjær fejlede ikke noget, efter FCN sendte Brøndby ud i pokalmørket med 4-2 i Farum.

Nicklas Røjkjær i Mjällby til fejring. FC Nordsjælland.
Foto: 50090 Johan Nilsson / TT/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Right to Dream Park

Der skulle 120 minutter til i Farum.

Men så blev der så sandelig til sidst også sat et stort punktum ved, at Brøndby IF blev ekspederet ud af FC Nordsjælland i ottendelsfinalen af den danske pokalturnering.

Og til trods for at Brøndby formåede at komme foran to gange. Først inden halvlegen og til sidst 6 minutter inden den ordinære spilletids afslutning, så blev det en flot 4-2-sejr, som FCN præsterede.

Og ifølge udlingningshelten til 1-1 for nordsjællænderne, Nicklas Røjkjær, så var det en kamp, hvor FCN var i kontrol.

Nicklas Røjkjær i Mjällby til fejring. FC Nordsjælland.
Foto: 50090 Johan Nilsson / TT/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, det blev en kamp, hvor vi dominerede. Klart var det et ordentligt gok i nødden, af vi lige pludselig var 0-1 bagud til pausen. Men jeg føler, at vi skaber en masse chancer - lidt uskarpe - og at vi kunne skabe endnu mere, fortalte Nicklas Røjkjær efter kampen til Campo og de øvrige medier.

- Jeg føler, de giver os godt med plads. Og med lidt mere tempo på, føler jeg, at vi skal ødelægge dem i første halvleg. Vi er i kontrol, og vi skaber noget. Jeg har selv en stor chance, hvor jeg har mere tid, end jeg lige tror.

- Men vi snakkede om inden pausen, at vi skulle blive ved, fordi de har spillet mandag aften, og at der er 45 minutter igen, så kan vi trække den ud, så lå den til vores fordel.

Brøndby-spillerne var nemlig i aktion i den sene mandagskamp mod OB. Opgøret mod fynboerne trak også ud, da der undervejs kom afbrydelser som følge af fanprotester over de netop sene kamptidspunkter fra Brøndby-fansene.

Så var Brøndby igen i aktion 20:45 torsdag mod FC Nordsjælland på udebane. Og som det ikke var værre endnu, så venter der endnu et udebaneopgør for Vestegnsklubben mod Silkeborg IF på endnu en omgang kunstgræs på Jysk Park. Også en sen omgang af slagsen kl. 20.00.

Og efter torsdagskampen mod FCN fortalte Steve Cooper, at han ovenpå de 120 minutter i Farum nu står med en yderligere decimeret trup.

Læs mere om skaderne i Brøndby, der lige pludselig hober sig op, i artiklen herunder.

Stor Brøndby-bet: Profil ude på ubestemt tid – flere med problemer foto
Stor Brøndby-bet: Profil ude på ubestemt tid – flere med problemer

Mest læste

Notifications

Notifikationer