Brøndby-profil tvivlsom til mandag – stadig ikke på helt frisk
Sho Fukuda er endnu ikke på toppen.

Allerede i løbet af første halvleg måtte Sho Fukuda forlade banen under søndagens kamp mellem Brøndby IF og AGF.
Han var nemlig langt fra at være frisk.
Fredag er status fortsat den samme - japaneren er endnu ikke kommet sig helt.
Det fortæller Brøndby-cheftræner Steve Cooper til Campo og de øvrige fremmødte medier ved fredagens træningspas.
- Sho udgik selvfølgelig i sidste kamp. Han havde det ikke så godt. Han har fået det lidt bedre, men han er stadig ikke på 100 procent. Så vi må vente og se i løbet af weekenden.
Han bliver dog ikke afskrevet til mandagens kamp mod OB helt endnu.
- Det er ikke afgjort endnu, men han trænede ikke med i dag, så lad os se i løbet af weekenden. Det er sygdom, og han er stadig på vej tilbage, så vi skal bare lige være lidt forsigtige, siger Steve Cooper og fortæller, at resten af truppen er kampklar.

Sho Fukuda har spillet fra start i Brøndby IF's seneste fem Superliga-kampe.
Hvis han bliver klar til på mandag, venter der et opgør på udebane mod OB.
Du kan se Steve Coopers ord om Sho Fukuda i videoen nedenfor:
Brøndby IF












