Silkeborg-fansene buhede af Carstensen: Det er deres valg Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Silkeborg-fansene buhede af Carstensen: Det er deres valg

Rasmus Carstensen stod søndag over for sin tidligere klub.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det kan være en prøvelse at stå over for en klub, man engang har spillet for. Især første gang.

Den opgave stod Rasmus Carstensen over for søndag, da han som AGF-spiller skulle møde den klub, han fik sin fodboldopvækst i, nemlig Silkeborg IF.

Da 24-årige Carstensen blev skiftet ind for hjemmeholdet, lød der også buheråb fra udebanetribunen på Ceres Park Vejlby.

Det er dog ikke noget, der rører midtbanespilleren.

- (Jeg tænker, red.) ikke det store.

- Det er deres valg. Det er deres handlinger. Jeg gør mit og spiller fodbold i AGF, og så må de jo synes, det de nu engang vil om det, sagde Rasmus Carstensen til Campo og den øvrige presse efter kampen.

Efter sejren over klubben fra Søhøjlandet blev Carstensen også spurgt til, om en hjemvenden til Silkeborg havde været i spil.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det var dog ikke noget, AGF'eren kommenterede nærmere på.

- Jeg stod et sted, hvor jeg så, hvad der kunne være interessant for mig, og hvilke klubber der havde interesse i mig. Der valgte jeg AGF, sagde Carstensen.

Siden Rasmus Carstensen i juli kom til AGF på en lejeaftale fra 1.FC Köln, er det blevet til flere startpladser i Jakob Poulsens opstilling.

I går kom han på banen som erstatning for en skadet Frederik Tingager.

Hvad Tingager sagde efter kampen, kan du læse herunder:

Tingager udgik: Aner ikke hvad der skete

Mest læste

Notifications

Notifikationer