Officielt: Ange Postecoglou tilbage i Premier League Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Officielt: Ange Postecoglou tilbage i Premier League

Australieren overtager roret i Nottingham Forest.

Ange Postecoglou med Europa League-trofæet.
Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Natten til tirsdag fik Nuno Espirito Santo sparket i Nottingham Forest.

Nu er hans afløser fundet.

Premier League-klubben oplyser således, at man har hentet Ange Postecoglou.

Det oplyses ikke, hvor lang en aftale han er blevet udstyret med. Ifølge journalisten Ben Jacobs er der tale om en kontrakt af to års varighed.

- Vi har hentet en træner til klubben, som har en bevist og konsekvent historik med at vinde trofæer.

- Hans erfaring med at træne hold på øverste niveau, sammen med hans vilje til at bygge noget specielt med os her i Forest, gør ham til en fantastisk person på vores rejse mod at opnå vores ambitioner, siger Nottingham Forest-ejer Evangelos Marinakis.

Ange Postecoglou med Europa League-trofæet.
Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Ange Postecoglou blev denne sommer fyret i Tottenham, til trods for at have vundet Europa League i sidste sæson.

Årsagen skal rettere findes i den hjemlige Premier League, hvor det blev til en skuffende 17. plads.

Skæbnen vil det, at Nottingham Forest i denne sæson er med i Europa League, så han nu har muligheden for at vinde turneringen for andet år i streg med to forskellige klubber.

På rygtebasis var den australske træner også i spil til jobbet i Bayer Leverkusen, som Kasper Hjulmand altså endte med at få:

Officielt: Kasper Hjulmand er ny cheftræner i Leverkusen

Mest læste

Notifications

Notifikationer