Horsens fortsat ubesejret efter visit i Lyngby
AC Horsens har endnu ikke mødt en modstander, der kunne få den ambitiøse 1. divisionsklub ned med nakken.

AC Horsens har fået en fin start på sæsonen i Betinia Liga.
Med syv runder spillet har man nemlig fortsat sit første nederlag til gode.
Det står klart, efter det lørdag blev til 0-0 ude mod Superliga-nedrykkeren Lyngby Boldklub.
Det er samtidig AC Horsens' tredje pointdeler i denne sæson. Alle er de endt 0-0.
Spillet mellem de to oprykningskandidater var nogenlunde jævnt fordelt.
Dog var det hjemmeholdet, der trods alt var tættest på, særligt i kampens afslutning.
Som det oftest er i 0-0-kampe manglede skarpheden bare i de afgørende momenter.
Med fem minutter igen opstod der tumult på banen, hvilket resulterede i et par advarsler - én til Patrick Olsen og én til Dani.
Få minutter efter stod Frederik Brandhof, der var involveret i situationen kort forinden, bag en vaskeægte herretackling, da han savede Lyngbys Dani midtover.
Den tidligere AGF'er skal nok prise sig lykkelig for, at det ikke kastede et rødt kort af sig.
Med pointdeleren fastholder AC Horsens sin førsteplads i landets næstbedste række med 15 point efter syv kampe.
Lyngby Boldklub ligger aktuelt på femtepladsen med 11 point.
Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen
Lyngby Boldklub
AC Horsens












