Midt i transferspekulation: Brentfordspids går i sort Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Midt i transferspekulation: Brentfordspids går i sort

Brentfords Yoane Wissa har længe været rygtet væk fra klubben. Nu har han fjernet alle spor af klubben på sin Instagram skriver journalist.

Brentfords Yoane Wissa klapper i sine hænder.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Først røg Bryan Mbeumo til Manchester United.

Og nu ser det ud til, at en anden Brentford-spiller er ved at forcere et exit fra London-klubben.

I hvert fald har Yoane Wissa slettet alle spor af 'Bierne' på sin Instagram-profil. Det skriver journalisten Ben Jacobs på mediet X.

Skal man tage tweetet for pålydende, så har Yoane Wissa 'unfollowed' Brentford FC, ændret sit profilbillede til en sort baggrund og fjernet alle billeder, der har noget med Brentford at gøre.

Besøger man Wissas Instagram-side kan man konstatere ved selvsyn, at der er ikke i skrivende stund er nogle spor af angriberens tid i London-klubben.

Foto: Action Images via Reuters/Peter

Yoane Wissas Instagram-oprydning er blot seneste kapitel i en transfersaga, der efterhånden har udviklet sig til en uskøn affære.

Ifølge flere medier prøver angriberen, der repræsenterer DR Congos landshold, at presse et skifte igennem til Premier League-rivalerne fra Newcastle.

Det har også resulteret i, at Wissa ikke var udtaget til Brentfords sæsonpræmiere imod Nottingham Forest. Dét opgør vandt Forest med 3-1.

Tidligere har Wissa nægtet at træne med i London-klubben. Det kan du læse mere om her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer