Efter 15 dage: Sunderlands nyindkøb er ny anfører Foto: AFC Sunderland
Premier League

Efter 15 dage: Sunderlands nyindkøb er ny anfører

Han har ikke været længe om at overbevise sin nye chef.

Granit Xhaka i Sunderland-trøje og med bolden i hånden.
Foto: AFC Sunderland

Han har tidligere haft anførerbindet i både Mönchengladbach og Arsenal.

Nu er Granit Xhaka blevet udnævnt som ny anfører hos Premier League-oprykkerne fra Sunderland.

Det bekræfter klubben selv torsdag formiddag.

Dermed overtager schweizeren bindet fra 23-årige Dan Neil, der har spillet i klubben hele sit liv.

- I Premier League vil det være vigtigt at have ensartethed, modenhed og erfaring. Granit kommer med alle disse kvaliteter. Hans opførsel indtil videre har været meget imponerende, og på banen kan man se, at hans niveau er højt.

- Andre omkring ham kan mærke denne indflydelse, og hans lederskab vil støtte holdet, mens vi tilpasser os et nyt miljø og står over for nye udfordringer og muligheder. Granits rolle vil også indgå som en del af et nyt lederteam, som vil blive endeligt sammensat efter afslutningen af sommerens transfervindue, lyder det fra cheftræner Regis Le Bris.

Selv glæder den tilbagevendte Premier League-spiller sig over sin nye rolle.

- Det gør mig utroligt stolt at være kaptajn for denne klub og dette hold. Jeg håber at vise mit lederskab både på og uden for banen, hjælpe mine holdkammerater på træningsbanen og i hele klubben.

- At være en del af Sunderlands historie, sammen med nogle af de navne, der har båret bindet før mig, er en ære. Folk, der kender mig, ved præcis, hvad de kan forvente – jeg er en, der stiller høje krav. Jeg er en vinder, og jeg vil vinde – og jeg forventer det samme af mine holdkammerater, lyder det fra Xhaka.

Sunderland har skrevet en treårig kontrakt med Granit Xhaka, men det er ikke den eneste lange kontrakt, klubben har skrevet denne sommer. Læs mere her:

Sunderland skriver lang kontrakt med cheftræner

Mest læste

Notifications

Notifikationer