Officielt: Lucas Høgsberg forlader FC Nordsjælland for udlandseventyr Foto: RC Strasbourg
3F Superligaen

Officielt: Lucas Høgsberg forlader FC Nordsjælland for udlandseventyr

Den danske landsholdsspiller er fortid i den danske Superliga.

Lucas Høgsberg med en RC Strasbourg-trøje i hænderne.
Foto: RC Strasbourg

Den danske Superliga er blevet en markant forsvarsprofil fattigere.

FC Nordsjælland har nemlig bekræftet, at klubben har solgt unge Lucas Høgsberg til franske RC Strasbourg med øjeblikkelig virkning.

Dermed forlader 19-årige Høgsberg den klub, han har været i, siden han var tre år gammel. Han har i alt nået 36 kampe for den nordsjællandske klub.

Lucas Høgsberg har skrevet under på en femårig kontrakt i Strasbourg, som ifølge Tipsbladet gør Høgsberg til det dyreste forsvarssalg i Superligaens historie.

112,5 millioner kroner plus bonusser og videresalgsklausul har FC Nordsjælland således forhandlet sig frem til.

Lucas Høgsberg med en RC Strasbourg-trøje i hænderne.
Foto: RC Strasbourg

– Det har altid været en drengedrøm for mig engang at kunne skifte til udlandet, men alligevel har det været en hård beslutning. For FC Nordsjælland er en klub, der betyder helt utrolig meget for mig, og det rammer mig i hjertet, at jeg nu skal sige farvel.

– Men jeg har også mål og ambitioner for min karriere, og jeg håber, at det her skifte kan bære mig hele vejen, for jeg føler, at jeg har fundet en klub, der passer til mine styrker - en klub, der satser på unge spillere og gør det med en spillestil, der passer til mine spidskompetencer, lyder det fra Lucas Høgsberg.

RC Strasbourg spillere senere lørdag sæsonens sidste træningskamp, når de lægger vejen forbi Bo Henriksen og Mainz 05. Ligue 1-sæsonen starter i næste weekend, hvor Strasbourg gæster oprykkerne fra FC Metz og danske Jonathan Fischer.

Alsace-klubben Strasbourg vendte forud for 2017-18-sæsosen tilbage til den franske Ligue 1, efter klubben ellers havde været helt nede at vende i den tredjebedste række, men med to oprykninger i træk blev klubben, som i 1978-79 vandt sit eneste franske mesterskab til dato, igen en del af det fornemme selskab.

Lucas Høgsberg har spillet to a-landskampe for Danmark.

I FC Nordsjælland lægger de bestemt ikke skjul på, at de nu skal ud og bruge penge på transfermarkedet:

FCN-direktør: Høgsberg en fantastisk repræsentant for FCN

Mest læste

Notifications

Notifikationer