Chokeret Neestrup: Uden hånd på bolden, var der aldrig mål Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Chokeret Neestrup: Uden hånd på bolden, var der aldrig mål

AGFs mål til 2-0 var et kontroversielt et af slagsen, hvor en Arnstad-hånd var indblandet. Kendelsen direkte chokerer Jacob Neestrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredagens drama i Parken vil blive talt om længe.

AGF besejrede F.C. København med 3-2 trods at have været foran med 3-0 et kvarter før tid, hvilket i sig selv var tilstrækkeligt dramatisk, men opgøret forløb ikke uden kontroverser.

Kort inde i anden halvleg udbyggede Tobias Bech aarhusianernes føring til 2-0, men målet var i fare for at blive annulleret.

I opspillet til målet ramte Kristian Arnstad nemlig bolden med sin hånd.

Men målet fik lov at stå, og det efterlod hjemmeholdets cheftræner, Jacob Neestrup, decideret chokeret.

- Jeg er chokeret. Jeg er med på, at det er uforsætligt. Han laver en assist med hånden - en fantastisk assist med hånden. Så det er nu linjen for resten af Superligaen, at du godt må assistere den direkte målscorer med hånden.

- Hvis ikke den bold rammer hånden på ham, så bliver det der aldrig nogensinde et mål, siger Jacob Neestrup til TV 2 Sport X.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det er ikke første gang, at en hands-kendelse ikke går københavnernes vej. I sæsonåbneren mod Viborg var det Delaney, der fik poten på bolden, og det gav et straffespark til Kløverklubben.

Overfor TV 2 Sport X sammenligner Neestrup de to situationer, og han forstår ikke, at de dømmes på hver sin måde.

- Der er straffe i Viborg, da Thomas Delaney får fyret bolden direkte op på albuen fra to meters afstand.

- Det her (Arnstad-situationen, red.) må man godt. Og jeg siger bare, det er jeg chokeret over, siger Neestrup.

Efter kampen stillede kampens dommer, Mikkel Redder, op til interview, hvor han forklarede situationen. Læs mere her:

Redder forklarer 2-0-mål: Den fagligt rigtige beslutning

Mest læste

Notifications

Notifikationer