Redder forklarer 2-0-mål: Den fagligt rigtige beslutning

Redder forklarer 2-0-mål: Den fagligt rigtige beslutning

Mikkel Redder fortæller, at han i klippene ikke kunne se en strafbar hands.

AGF's 2-0-mål har kastet en del diskussion af sig.

For i F.C. København-lejren kritiseres dommer Mikkel Redders linje i opgøret, da han endte med at lade 2-0-målet stå til trods for en AGF-arm.

Efter kampen fortæller Redder til TV2 Sport X, hvorfor han tog valget om at dømme mål til De Hviie.

- Vi dømmer først en offside, som vi ser, at der ikke er, og derefter skal vi vurdere, om der er en mulig strafbar hands. Jeg bliver kaldt til skærmen og præsenteret for nogle billeder, og ud fra de billeder kan jeg ikke vurdere en strafbar hands fra AGFs nummer 10 (Kristian Arnstad, red.).

- Der er ingen kriterier, der taler for en strafbar hands. Det er kort afstand, det er en spiller, der prøver at undgå, det er en arm, der er inde til kroppen, det er faktisk en bold, der ryger op til hånden, så på de billeder er der ingen strafbar hands.

- Så derfor bliver jeg nødt til at dømme målet, fordi det er den fagligt rigtige beslutning, siger Mikkel Redder.

Efter 2-0-scoringen af Tobias Bech lykkedes det AGF at øge føringen til 3-0, inden FCK næsten kom helt tilbage i opgøret med et drømmedrøn af Jordan Larsson og et straffespark af Magnus Mattsson.

Efter kampen var FCK's Thomas Delaney dog ikke tilfreds med Mikkel Redders dommerlinje for kampen. Læs mere om det herunder:

Delaney kunne godt tænke sig en klar dommerlinje

Mest læste

Notifications

Notifikationer