Bliver sammenlignet med Yamal: Jeg vil vise, hvad jeg kan
Rio Ngumoha er navnet på alle Liverpool-fans læber, og mange eksperter spår den kun 16-årige knægt en stor fremtid.

Liverpool har hentet dyrt ind denne sommer, men alligevel er det en 16-årig dreng, der trækker alle overskrifterne.
To flotte mål i spillerens to seneste træningskampe har fået navnet Rio Ngumoha til at vække genlyd i hele fodboldeuropa.
Rio Ngumoha blev hentet til Liverpools akademi fra Chelsea sidste forår, siden da har han spillet blot en professionel kamp for The Reds.
Men hans fornemme dribleevner og enorme gåpåmod har fået fodboldeksperter verden over til at løfte øjenbrynene.
- Den her dreng er og vil blive en topspiller, siger Chelsea-legenden, John Terry, ifølge BBC Sports.
Det er ikke kun eksperterne, der er helt oppe at køre over den unge komet, også Liverpool-tilhængerne sammenligner ham med nogle af verdens bedste fodboldspillere.
- Han er vores Yamal, er bare nogle af de rosende ord, som den unge Rio Ngumoha får med sig.
I honestly think he’s our Lamine Yamal
— Geezy (@LFCGeezy) July 30, 2025
Ngumoha is an alien. That kid is going places.
— Danny Kolev (@danny_kolev) July 30, 2025
Rio Ngumoha selv prøver bare at holde benene på jorden.
- Jeg prøver ikke at skynde mig, jeg er stadig ung. Men på den anden side, så vil jeg gerne vise træneren, hvad jeg kan, siger Ngumoha ifølge BBC Sports.

Ngumoha og Liverpool starter deres sæson i Community Shield, når de møder Crystal Palace på søndag den 10. august.
I går scorede Rio Ngumoha et fremragende mål, da Liverpool slog Athletic Bilbao i det første af to opgør på Anfield, læs mere om det her.

Liverpool
Lamine Yamal
Rio Ngumoha












