Medie: Yoane Wissa nægter at møde op til Brentford-træning
Brentford-stjernen er slet ikke tilfreds i øjeblikket.

Brentford har solgt en kæmpe stjerne. Bryan Mbeumo er draget til Manchester United.
Derfor ønsker klubben ikke at sælge Yoane Wissa, medmindre London-klubben modtager en voldsom transfersum.
Ifølge Talksport har Brentford afvist et bud på omkring 30 millioner pund fra Newcastle, svarende til 256 millioner kroner.
Wissa valgte at blive i Brentford sidste sommer, på trods af at have haft flere gode tilbud på hånden, fortæller Talksport. Dette gjorde han for at hjælpe klubben efter salget af Ivan Toney, hvor nyindkøbet Igor Thiago var blevet langtidsskadet.
Nu vil Wissa altså væk, fordi den 28-årige ønsker at spille i Champions League.
Talksport skriver også, at Brentford kræver over 50 millioner pund for Yoanna Wissa. Det svarer til 427 millioner kroner.
Grundet uenighederne med klubben truer Yoane Wissa nu med at boykotte træningen. Han deltog heller ikke i Brentfords træningskamp mod Gil Vicente.
DR Congo-angriberen har spillet 149 kampe for Brentford, hvor han har scoret 49 mål og leveret 13 oplæg. Han scorede 20 mål for klubben i seneste sæson.
Brentford
Newcastle United













