Tysk danskerkoloni får nyt medlem: Jeg vil kickstarte min karriere igen
Jesper Lindstrømmen er det nyeste medlem af Wolfsburg-flokken.

Opholdet i Wolfsburg i Tyskland skal blive et vendepunkt for Jesper Lindstrøm.
Den tidligere Brøndby-stjerne har de sidste par år været i Napoli og Everton, hvor han aldrig fik det store gennembrud, men nu er han tilbage i Bundesligaen - og det er han ganske tilfreds med.
Det fortæller han i et interview til Wolfsburgs Youtube-kanal.
- Jeg er meget glad for at være tilbage (i Bundesligaen,red.). Jeg vil kickstarte min karriere og finde mig selv igen.
- Jeg føler, at jeg er bedre nu, end jeg var før, men det skal jeg vise nu. Jeg tror, det her er stedet for mig, siger Lindstrøm.
Lindstrøm er i første ombæring hentet til Wolfsburg på en lejeaftale, og den danske landsholdsspiller forventer ikke, han får svært ved at falde til i klubben, der i forvejen er rige på spillere med det rødbedefarvede pas.

I interviewet bliver han spurgt ind til de danske spillere, der allerede er i Wolfsburg: Jonas Wind, Joakim Mæhle, Mads Roerslev og Andreas Skov Olsen, og deres tilstedeværelse vil være til stor gavn.
- Jeg er her på leje, og det vil hjælpe mig med at falde til hurtigt, at jeg har danske venner her. Det vil hjælpe mig med at blive integreret på holdet.
Jesper Lindstrøm spillede fra 2021 til 2023 for Eintracht Frankurt i Bundesligaen, hvor det blev til 80 kampe med 14 scoringer og 14 oplæg til følge.

Wolfsburg
Jesper Lindstrøm












