Barca-stjerne banker Spanien i EM-finalen efter forlænget spilletid
Det spanske kvindelandshold er finaleklar efter onsdagens semifinalesejr over Tyskland.

Spanien er klar til finalen ved kvindernes EM-slutrunde.
Det står klart efter onsdagens dramatiske semifinale, hvor Tyskland måtte se sig slået efter 120 minutters intens fodbold på Letzigrund Stadion i Zürich.
Den store helt blev Spaniens Aitana Bonmati, som i kampens 113. spilminut bankede bolden ind bag Tysklands stjernemålmand Ann-Katrin Berger, som ellers har stået en formidabel slutrunde for tyskerne.
Den 34-årige målvogter så dog ikke for skarp ud i situationen, da bolden passerede Berger ved den nærmeste stolpe, mens skuddet blev affyret fra en meget skarp vinkel af Bonmati, der normalt tørner ud for FC Barcelona.

I finalen tørner de spanske stjerner sammen med England, som ligeledes spille sig videre efter forlænget spilletid tirsdag aften.

Finalen finder sted søndag klokken 18:00, og kampen vises på TV3.
Spanien
Tyskland












