Szczęsny blæst bagover af Pedri: Han er den, der har imponeret mig mest i hele min karriere
Wojciech Szczęsny er svært tilfreds med at spille på hold med Pedri.

Lamine Yamal og Raphinha er de to navne i FC Barcelona, der mest er oppe at vende i Ballon D'Or-snakken.
De to offensivspillere leverede en sæson, fans af det catalanske storhold sent vil glemme, men en af holdets keepere, Wojciech Szczęsny, hæftede sig mere over niveauet hos en tredje holdkammerat.
Szczęsny deltog for nyligt i en polsk podcast, hvor han blev spurgt, hvilken spiller i Barca-truppen, der overraskede ham mest.
Her pegede den polske målvogter på Pedri som en af hovedarkitekterne bag holdets succes.
- For mig er det Pedri. Jeg har personligt aldrig set en sæson som den her fra en spiller. Han er den, der imponeret mig mest i hele min karriere,
- Der er spillere, der ikke mister boldbesiddelse, men spiller relativt sikkert. Men den her mand (Pedri, red.) begynder at drible, spiller op gennem midten, afleverer i dybden i hver kamp og mister kun bolden en enkelt eller to gange, siger den 35-årige målmand i podcasten ifølge det polske medie sport.interia.pl.
Szczęsny skrev forleden under på en ny toårig kontrakt. Læs mere her:

Pedri
FC Barcelona












