Sverige sender endegyldigt Danmark ud i EM-mørket
Sverige vandt over Polen ved EM, og dermed kan de danske kvinder ikke avancere fra gruppespillet.

Danmark havde brug for et mindre mirakel, hvis drømmen om avancement fra gruppespillet ved sommerens EM-slutrunde skulle holdes intakt, efter at Tyskland vandt over de danske kvinder tidligere på aften.
Det krævede blandt andet at upåagtede Polen besejrede storfavoritterne fra Sverige, og lad det være sagt med det samme: miraklet udeblev.
Svenskerne var niveauer over Polen gennem hele kampen, og efter en halv times spil blev den første kniv stukket ind i de danske EM-drømme. Den blev siden fulgt op af to dybe stik, for svenskerne endte med at vinde 0-3 i Luzern.

Dermed cruiser svenskerne mod kvartfinalerne - sammen med tyskerne - og efterlader Polen og Danmark tilbage på perronen, men den danske landstræner Andrée Jeglertz mandskab får sidste chance for en sejr, når netop Polen venter på lørdag klokken 21.
Det bliver samtidigt svenskeren sidste dans på Kvindelandsholdet, da han overtager roret hos Manchester Citys kvinder efter sommeren.
Efter Danmarks nederlag var der stor utilfredshed med den portugisiske dommer. Læs mere her.

Sverige












