Officielt: FC Nordsjælland henter Nicklas Røjkjær
Nicklas Røjkjær er tilbage i dansk fodbold.

Han skulle lige et smut til Sverige, men nu er han tilbage i dansk fodbold igen.
Nicklas Røjkjær er nu præsenteret i FC Nordsjælland.
Han skifter fra Allsvenskan-klubben Mjällby AIF, som han skiftede til i januar 2024. Siden er det blevet til 49 kampe og ni mål.

Det fremgår ikke i offentliggørelsen, hvor lang en kontrakt Røjkjær fået.
Røjkjær har dog Superliga-erfaring med i bagagen, da han nåede at få kampe i den bedste danske fodboldrække for både Silkeborg IF og Esbjerg fB.
Det er dog i FC Fredericia, at han har spillet flest kampe. 58 kampe og 24 mål nåede han inden skiftet til Sverige.
Nicklas Røjkjær tager del i FC Nordsjællands træningslejr, der foregår i Østrig.

FC Nordsjælland













