Tidligere BIF-keeper: Klar til at give alt for FCK F.C. Københavns kvinder har hentet den nu tidligere Brøndby-keeper Ann-Kathrin Dilfer.

Tidligere BIF-keeper: Klar til at give alt for FCK

F.C. Københavns kvinder har hentet den nu tidligere Brøndby-keeper Ann-Kathrin Dilfer.

Fra Brøndby IF til F.C. København.

På papiret går den tyske målvogter Ann-Kathrin Dilfer et skridt ned, når hun siger farvel til Brøndby IF og den bedste danske kvinderække, Gjensidige Kvindeliga, for at tørne ud for FCK i 1. Division.

Ambitioner er dog store i hovedstadsklubben, og det er noget, der har overbevist Dilfer om, at FCK skulle være hendes nye klub, efter hendes kontrakt med Brøndby udløb her i sommeren.

- Jeg er imponeret over, hvad F.C. København lige nu gør for kvindefodbolden i Danmark. Da det stod klart, at jeg skulle skifte klub denne sommer, var FCK hurtige til at række ud og præsentere deres vision.

- Allerede efter vores indledende snakke var jeg imponeret over deres professionalisme og den tillid, de viste mig, siger Ann-Kathrin Dilfer til FCK's hjemmeside.

Derfor er den 28-årige tysker også klar på at yde alt, hun kan.

- Jeg er meget taknemmelig over at skifte til en klub med så store ambitioner, og jeg er mere end klar til at give alt, hvad jeg har, for at hjælpe klubben med at nå målsætningerne.

- At se 18.000 tilskuere på plads i Parken var helt utroligt, og jeg er stolt over nu at skulle være en del af så unikt et projekt, siger Ann-Kathrin Dilfer. 

Før Dilfer i 2021 skiftede til Brøndby IF, spillede hun i tyske Hoffenheim.

I sommeren 2024 blev hun ramt af en korsbåndsskade, der har gjort hende ukampdygtig siden. FCK skriver, at der arbejdes på at gøre hende kampklar så hurtigt som muligt.

Bliv klogere på skiftet her:

Det forbudte skifte: FCK henter målvogter i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer