Medie: Premier League-klubber kæmper om Raphael Onyedika
Fra Danmark til Belgien og nu måske til England og Premier League.

Raphael Onyedika var på kontrakt i FC Midtjylland i tre år fra sommeren 2019 til sommeren 2022.
Her var han i 2021-22-sæsonen med til at vinde den danske pokalturnering.
Siden har han været tre år i belgiske Club Brugge, hvor i sidste sæson blev belgisk mester, mens han i denne sæson var med til at vinde den belgiske pokalturnering.
Nu kan det dog være alle gode gange tre for den i dag 24-årige nigerianer.
Ifølge den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri tiltrækker Onyedika sig nemlig opmærksomhed fra selveste Premier League, hvor Everton og West Ham angiveligt ligge ri pole positonen i forhold til at sikre sig den nigerianske midtbanespiller.
Lige nu er det London-klubben West Ham, der er længst i forhandlingerne med Club Brugge, men endnu er intet på plads.

Club Brugge gav ifølge Transfermarkt 9,5 millioner euro for Onyedika, da de i august 2022 købte ham fri af FC Midtjylland.
Den belgiske storklub menes dog at kræve 30 millioner euro for den 24-årige nigerianer, så klubben står til at tjene pænt på ham, hvis bare én af de to Premier League-klubber er villige til at betale.
West Ham
Everton
Club Brugge












