Racisme ved klub-VM: FIFA undersøger det, siger Alonso
Ifølge Antonio Rüdiger blev ifølge ham selv udsat for racisme ved klub-VM sent søndag aften.

Den er gal igen.
Racisme i fodbold ser fortsat dagens lys.
Denne gang er det sket ved FIFA's nyeste svendestykke, klub-VM.
I hvert fald hævder Real Madrids Antonio Rüdiger, at han i de absolut døende minutter af Real Madrids 3-1-sejr over Pachuca var offer for racisme.
Det er fortsat uklart, om racismen kom fra en spiller eller en tilskuer.
Uanset hvad, så lavede kampens dommer, ifølge Sky Sport, et signal om, at man havde aktiveret den antiracistiske protokol, da han krydsede armene foran sit bryst.

Real Madrid-cheftræner Xabi Alonso bekræfter ifølge mediet, at FIFA nu er gået ind i sagen:
- Det var det, som Rüdiger sagde, og vi tror på ham. Det er vigtigt, at der er nultolerance i den slags situationer.
- FIFA undersøger nu sagen. Det er alt, jeg kan sige.
Man afventer nu kamprapporten fra dommeren.
Real Madrid
Xabi Alonso












