Medie: United mener det – har sendt nyt og forhøjet bud på Mbeumo
Manchester United virker meget opsat på at få fat i Brentford-stjernen.

Brentford har allerede sagt nej én gang.
Den første afvisning er dog ikke noget, som virker til at have skræmt Manchester United væk.
Skal man tro GiveMeSport-journalisten Ben Jacobs, så har den engelske storklub nemlig sendt endnu et bud på Bryan Mbeumo.
Denne gang er buddet på over 60 millioner pund, som svarer til 531 millioner kroner.
Der meldes intet om, hvordan Brentford forholder sig til bud nummer to.
Det første blev dog afvist, fordi det ganske enkelt ikke var stort nok. Det lød på 45 millioner pund plus 10 millioner yderligere i bonus.
Der har de seneste dage været skrevet om, at man i Brentford vil have det samme for 26-årige Mbeumo, som Manchester United gav for Matheus Cunha i Wolves.
Her blev frikøbsklausulen på 62,5 millioner pund aktiveret.
Mbeumo har tilbragt de seneste seks år i Brentford.
I seneste sæson diskede han op med 20 mål og otte assists i Premier League.
Manchester United
Brentford












