Officielt: Liverpool-stjerne skifter til Real Madrid Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Officielt: Liverpool-stjerne skifter til Real Madrid

En af de længste transfersaga de seneste års tid har fået en ende.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Så blev det omsider officielt.

Trent Alexander-Arnold skifter Liverpool ud med spanske Real Madrid.

Det bekræfter de to klubber på deres respektive hjemmesider.

Den engelske stjerne skifter på en fri transfer, men det fremgår, at Liverpool vil modtage et beløb for at slippe ham før tid, så Trent Alexander-Arnold kan spille klub-VM med Real Madrid.

Det fremgår ikke, hvor meget handlen kommer til at indbringe Liverpool, men handlen vil blive gennemført, så snart transfervinduet åbner den 1 juni.

Trent Alexander-Arnold har i månedsvis været rygtet til Kongeklubben, og i starten af maj meldte den 26-årige back, at han ville forlade Liverpool ved sæsonens udgang.

Det bliver altså Real Madrid, der løber med den engelske landsholdsspiller, der forlader Liverpool med 354 optrædener og 23 mål på cv'et.

Trent i Real Madrid
Foto: Real Madrid

I Liverpool-tiden har Trent Alexander-Arnold været med til at vinde Premier League to gange, FA Cuppen en enkelt gang samt Champions League i 2018/2019-sæsonen.

Medie: Luis Diaz på blokken som Ronaldo-erstatning

Mest læste

Notifications

Notifikationer