Formstærk danskers oplæg ikke nok for topholdet Mjällby
Det lignede længe tre point til gæsterne fra Mjällby AIF, men et sent frispark gav en pointdeling.

Mjällby AIF er noget overraskende det nuværende tophold i Allsvenskan, og mandag aften skulle topholdet med danske Nicklas Røjkjær fortsætte de gode takter ude mod IFK Norköpping.
Her lignede det længe, at Mjällby kunne udbyggede deres føring i toppen af ligaen, men et sent frisparksmål betød, at holdet måtte nøjes med 1-1.
26-årige Nicklas Røjkjær havde ellers gjort sit for hjælpe holdet på sejrskurs.
Den danske midtbanespiller stod nemlig for at spille holdkammerat Ludwig Thorell fri, der bragte holdet foran med 1-0.
Det lignede længe sejrsmålet, men en sen frisparkscoring fra Arnor Traustason endte med at sende et enkelt point i hus for hjemme fra Norköpping.
Dermed er Mjällby et point foran AIK Stockholm, mens Elfsborg med brandvarme Frederik Ihler ligger på tredjepladsen to point fra førstepladsen.
Sebastian Jørgensen spillede hele kampen for hjemmeholdet.














