Uforløst AGF’er sprudler i Holland: Forlod klubben med blandet følelser Foto: sc-heerenveen.nl.

Uforløst AGF’er sprudler i Holland: Forlod klubben med blandet følelser

Den 24-årige kantspiller har fået gang i karrieren i den hollandske Æresdivisionen.

Jacob Trenskow er blevet præsenteret som ny spiller i Heerenveen.
Foto: sc-heerenveen.nl.

I en alder af 24 år er karrieren endelig begyndt at tage fart for danske Jacob Trenskow.

Med seks mål og tre oplæg i den bedste hollandske række har kantspilleren gjort sig til en profil i SC Heerenveen, men spoler man tiden et par år tilbage, var det ikke ligefrem sådan, at Trenskow sprudlede i dansk fodbold.

Som ungdomsspiller havde Jacob Trenskow svært ved at bryde igennem i AGF, hvilket sendte ham til AC Horsens, inden ophold på Island, i Sverige og HB Køge ventede.

Og netop den uforløste tid i AGF har Jacob Trenskow svært ved at se tilbage på med udbredt glæde.

- Jeg havde det super godt i AGF, hvor jeg spillede med alle mine venner, men det blev meget hurtigt tydeligt, at det ikke var mig, de troede på. Jeg trænede ikke rigtig med Superliga-holdet.

– Så det er lidt blandede følelser, fordi jeg føler ikke rigtig, at jeg fik chancen for at kunne vise mig frem på førsteholdet i AGF. Men så er det selvfølgelig også bare fedt at kunne vise, at man faktisk var god nok og er god nok til at spille på et højt niveau, siger Jacob Trenskow til Tipsbladet.

Han kan dog også på bagkant forstå, hvorfor der ikke blev kigget hans vej i Smilets By.

Jacob Trenskow er blevet præsenteret som ny spiller i Heerenveen.
Foto: sc-heerenveen.nl.

- Jeg var ikke så stor eller fysisk stærk, og i AGF er det meget med power og sådan noget, sådan var det i hvert fald dengang. Så der kan jeg godt se, at jeg måske ikke passede super godt ind, siger Jacob Trenskow til Tipsbladet.

Jacob Trenskow kom til Heerenveen fra svenske Kalmar FF i sommeren 2024. Han står noteret for 24 kampe for klubben.

Tidligere FCK-angriber indstiller karrieren

Mest læste

Notifications

Notifikationer