Medie: Szczęsny holder Barca hen – kikkerten rettet mod erstatninger
Catalanerne er klar til at hente et talent til positionen.

FC Barcelona venter på Wojciech Szczęsny.
Den polske topmålmand kom Barca til undsætning i efteråret, da catalanernes førstemålmand, Marc-André Ter Stegen, udgik med en skade, der holdt ham ude det meste af sæsonen.
Polakken har overrasket alt og alle, efter han kom tilbage fra sin pension, hvilket har fået Blaugrana til at tilbyde den tidligere landsholdsmålmand en kontraktforlængelse.
Den aldrene keeper har dog ikke givet Barca en tilbagemelding på tilbuddet, hvilket har fået klubben til at holde øje med alternativer på målmandspositionen.
Skal man tro det catalanske medie Sport, har FC Barcelona angiveligt tre unge målmænd på blokken i tilfælde af, at Szczesny ikke forlænger sin kontrakt.

De tre målmænd, som har fanget Barcas opmærksomhed, er efter sigende 24-årige Joan Garcia fra ærkerivalen Espanyol, 23-årige Lucas Chevalier samt den 22-årige hollandske landsholdsmålmand Bart Verbruggen.
Joan Garcia tørner til dagligt ud for bysbørnene Espanyol, og har i indeværende sæson tiltrukket sig opmærksomhed fra blandt andre Arsenal, Real Madrid og nu FC Barcelona.
Den unge spanier har en frikøbsklausul på 30 millioner euro.
Klausulen stiger til 35 millioner euro, hvis han udtages til det spanske A-landshold.
Lucas Chevalier er førstevalget på målmandsposten for franske Lille, og med sine unge alder samt flotte præstationer i dette års Champions League kampagne er han blandt navnene til fremtiden i Barca.

Ifølge Sport kan catalanerne få fingrene i den unge franskmand gennem hans frikøbsklausul som lyder på 40 millioner euro.
Den sidste mulighed for den catalanske storklub skal findes i England, nærmere betegnet Brighton.
Her dækker Verbruggen nemlig englændernes mål, og hollænderens kunnen med fødderne vægtes højt i Barca. Dog forventes prisen at være høj, da den unge målmand ikke har en frikøbsklausul i kontrakten.

FC Barcelona forventes dog ikke at hente nogle af de tre talentfulde målmænd, hvis Szczesny vælger at blive i den catalanske hovedstad.

FC Barcelona












