
Ydmyg Sommer efter brandkamp: Ikke rart som målmand
Yann Sommer stod en stor kamp tirsdag i Milano, selvom han indkasserede tre mål.

Selve resultatet 4-3 lægger ikke ligefrem op til, at kampens spiller var en målmand.
Alligevel var det tilfældet tirsdag aften på San Siro, da Inter tog imod FC Barcelona i en hæsblæsende Champions League-semifinale.
Yann Sommer imponerede nemlig i det italienske mål, hvor han flere gange måtte diske op med store redninger.
Derfor kunne han efter slutfløjt lade sig hylde som kampens spiller.
Men selvom han som kampens spiller han en væsentlig andel i Inters avancement til finalen, så virkede han ikke til at ville dvæle ved sin egen indsats, som han flere gange blev spurgt ind til den efter slutfløjt:
– Jeg vidste inden kampen, at der ville opstå nogle situationer, som vi bare skulle igennem. De havde nogle gode skud og gode indlæg, og de spiller mange bolde ned bag forsvaret. Det var virkelig svært at forsvare.
– Det er specielt, for det er ikke rart at lukke seks mål ind som målmand. Men samtidig var det mod Barcelona, og vi vidste også, at vi ville få vores chancer, hvis vi spillede klogt.
Særligt Lamine Yamal må være frustreret over Yann Sommer, der hev den ene store redning op efter den anden, når teenageren sparkede på mål:
– Der var en situation, hvor vi var én-mod-én. Jeg tror, at han var lidt overrasket over, hvor alene han rent faktisk var foran mål – heldigvis for os. Han er en utrolig spiller, og de har et utroligt hold.
Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen, hvor flere af Yann Sommers redninger også er med
Særligt 11 minutter inde i anden halvleg hev den 36-årige schweizer en stor redning frem