– Vi er ikke glade, siger Aston Villa-boss om rykket kamp mod Tottenham Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

– Vi er ikke glade, siger Aston Villa-boss om rykket kamp mod Tottenham

I Aston Villa er man ikke videre begejstret for at have fået rykket sin hjemmekamp mod Tottenham.

Aston Villas spillere jubler.
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

Tottenham kan meget vel spille sig i Europa League-finalen torsdag aften.

Her gæster klubben fra det nordlige London nemlig norske Bodø/Glimt i returopgøret i semifinalerne.

Det første opgør endte 3-1 til Tottenham i London.

Udsigten til en plads i finalen har medført, at Tottenham har fået rykket sin udekamp mod Aston Villa.

Den skulle oprindeligt have været spillet søndag den 18. maj, men er i stedet blevet rykket til fredag den 16. maj.

Europa League-finalen spilles den 21. maj.

Og selvom det selvsagt passer Tottenham godt, så er man ikke tilfreds i Aston Villa.

– Kampen er blevet rykket og helt ærligt, så er vi ikke glade, skriver Aston Villas fodbolddirektør, Damian Vidagany, på de sociale medier og fortsætter:

– Men det kunne have været endnu værre. Vi pressede virkelig på – alle i klubben på forskellige niveauer – med gode og fair argumenter for at beskytte vores fans og beholde kampdatoen til at være om søndagen.

Han skriver videre, at fredag trods alt var det bedste af flere onder. Torsdag og onsdag var også i spil.

Derudover forklarer han, at beslutningen om at rykke kampen i høj grad også skyldes, at man gerne vil give Tottenham og Manchester United lige vilkår fra engelsk side.

Manchester United ser nemlig ud til at nuppe den anden plads i finalen og møder Chelsea fredag den 16. maj.

Ikke mindst gør Villa-bossen det klart, at man håber på, at man i fremtiden nu har en øget chance for selv at få hjælp til at få rykket en Premier League-kamp, såfremt man skulle få brug for en hånd med europæiske kampe.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest populære

Notifications

Notifikationer